En koncert med celloen som gennemgående fortæller, der gennem programmet sørgende beretter om nogle af menneskehedens største fejltagelser og ulykker. Celloen synes skabt til det melankolske repertoire og er netop særligt elsket for sin mørke klang, som på mange måder kan give associationer til den menneskelige stemme. Den hviler på cellistens hjerte, ja den omfavnes næsten, når den spilles på. Ensemble Hermes cellist, Rebecca, spillede som solist med ensemblet.
